Tango Aalborgs Julemilonga · 5. december

Så er festudvalget klar med årets julefest, der på magisk vis følger tidligere års traditioner – hvor vi kan lade fantasien få frit spil…


Vi tænder lysene, fylder rummene med julens dufte og byder velkommen til et festklædt Klitgården. Her danner grønne nuancer, levende lys og et strejf af guld rammen om en stemningsfuld aften med LIVE musik, skønne tanda'er og mennesker omkring et fælles bord.

Alle tager lidt lækkert med til buffeten, og sammen skaber vi julemiddagen – uformelt, hyggeligt og lige præcis så forskelligt, som en fælles buffet skal være. 

Husk service – tallerkener, bestik, glas, kop mm. Og lad dig endelig inspirere af aftenens tema


Senere åbner dørene for dem, der kommer for at danse, og så fortsætter vi med live tango, TDJ, natmad og dans til kl. 01.

Nordisk Tango Trio – Moya, Giesing & Sarno spiller LIVE i to sæt, og TDJ Mette Bang sørger for et varmt og stemningsfyldt gulv - før, mellem og efter.


Når vi når midnat, sætter vi natmaden frem – og fortsætter dansen til kl. 01.

Og ja – dresscode?

- Vi bliver bestemt ikke kede af at se fifty shades of green … med et strejf af guld. 

Hvor

Klitgården Dance, Sofiendalsvej 77, 9200 Aalborg

Program

17:30              Dørene åbnes

18:00-20:00    Fælles Buffet

19:30              Aftenens TDJ Mette Bang spiller op 

20:00              Milongaen åbner for aftenens øvrige gæster

21:30-22:15    Koncert 1. del, Live med Nordisk Tango Trio

22:15-23:00    Live- pause, TDJ Mette

23:00-23:45    Koncert 2. del

24:00              Natmad 

24:00-01:00    Milonga, TDJ Mette

01:00-01:30    oprydning – alle bedes hjælpe med oprydning


Pris 

I anledning af Tango Aalborgs 25-års jubilæum har bestyrelsen besluttet at give lidt ekstra tilbage til medlemmerne – og derfor holder vi prisen på årets julemilonga helt nede:


Medlemmer i forsalg · 100 kr.
Ikke-medlemmer og køb i døren · 130 kr.


For entréen får du hele aftenen med LIVE musik med Nordisk Tango Trio, TDJ Mette Bang og natmad ved midnat.


Drikkevarer kan købes i baren til fornuftige klubpriser.
Kaffe, te og vand er gratis.


Festudvalget

Susanne & Karin

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram