K4 26 Tango let øvet +
Dette hold henvender sig til dig, som ønsker at udvide din danseglæde, og som kan lide at fordybe sig i argentinsk tango i en munter og tryg atmosfære.
Undervisningen lægger vægt på at styrke din sikkerhed i de grundlæggende elementer inden for teknik, musikalitet og kommunikation, så du begynder at opleve mere flow i din dans.
Vores formål er at udvide dit repertoire, så du kan danse og navigere mere frit og varieret på det sociale dansegulv. Du kommer til at arbejde med møller/giroer, fejninger, og variationer i såvel enkelt som dobbelt tempo. Vi benytter også boleos, sacadas, ganchos og kan lide at samle temaer i dansen som ’pausernes magi’, ’kunsten at lege og overraske’ eller ’ro og nydelse i tango’. Vi inddrager typisk jeres egne erfaringer i variationerne.
På holdet er der både dansere med flere års erfaringer og nyere tangodansere. Vi lægger vægt på at alle udvikler sig ud fra deres eget niveau og indgår i holdets lune fællesskab.
Du vil undervejs kunne opleve introduktioner til milonga og vals. Vi ser frem til et kvartal med kvalitet i dansen, oplevelser og grin, poesi og godt samvær.
Abrazos grande.

Onsdage kl. 17.30- 19.15
| Sted: | Kulturbroen, Strandgade 3, 9400 Nørresundby |
| Datoer: | 21/10, 28/10, 4/11, 11/11, 18/11 og 25/11 |
| Undervisere: | Trygve Engen og Birgitte Findinge |