FyraftensTango
Aalborg Tangoforening afholder FyraftensTango den sidste fredag i hver måned, forudsat der er tilslutning og værter til at gennemføre det.
Arrangementet afvikles på Kulturbroen kl. 16.30–18.30.
FyraftensTango er et uformelt tilbud målrettet personer uden- eller med begrænset erfaring i argentinsk tango. Formålet er, at give deltagerne en tryg og hyggelig introduktion til argentinsk tango.
Værtskabet varetages af medlemmer af Aalborg Tangoforening.
Organisering
Organisering af værtskaberne faciliteres af Anne Louise Mørback Andreasen og Charlotte Kaae Schmidt, og annonceres på Tangoaalborg.dk og på Facebook
Værternes opgaver
Værterne tilrettelægger selv indholdet i Fyraftenstango under hensyntagen til:
at der ikke er krav om at deltagerne har forudgående danseerfaring
at deltagerne på legende og engagerende vis oplever sig indført i den argentinske tango
Værterne skaber en hyggelig ramme på Kulturbroen og trakterer med kaffe/te med tilbehør og/eller Vin og snacks.
Eksempelvis kan deltagerne opleve sig guidet ind i:
at gå i tango
embrace
udføre enkle trin og figurer
ramme, balance og egen akse
danseetikette
Værterne kan ligeledes eksempelvis:
give deltagerne mulighed for, at afprøve dansetrinene under kyndig og støttende vejledning
introducere kort til tangoen historie, musikalske genrer og i tangoens grundelementer
introducere til Aalborg tangoforenings hjemmeside og arrangementer
Adgang til tangolokalerne
Værterne informeres om Nøgleboksen og koden
Vigtigt ift at rekruttere nye medlemmer:
Fyraften tango er fødekæden til Begynder tango.
Værterne forespørger deltagerne om deres kontaktoplysninger (Navn og mailadresse) samt om disse må videregives til Aalborg tangoforening mhp at foreningen kan sende nyhedsbrev og invitationer til arrangementer.
Værterne sender indhentede kontaktoplysninger til Charlotte Kaae Schmidt. Kontaktoplysningerne behandles i h. t. Tangoaalborgs bestemmelser om persondata.