Corona regler ved holdundervisning på Kulturbroen

05.06.2021

De nye retningslinjer fra Folketinget d. 21.maj 2021 har vi i Tango Aalborg omsat til følgende praktiske regler for tango på Kulturbroen.

Generelt
- vil vi opfordre alle til at respektere hinanden og hinandens meninger og grænser. 

Personer som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 bør udvise stor forsigtighed ved besøg.
Hvis du har symptomer på COVID-19 eller er sløj, skal du blive hjemme.

Myndighedernes retningslinjerne kan virke noget overvældende, men vi gør alt for, at I kan nyde hinandens selskab;

Der må max. være 50 pers. på Kulturbroen. Jf. Folketinget kræves der ved indendørs foreningsdeltagelse Coronapas for voksne over 18 år.
• Med Kulturbro-salens 96 m2 og et krav om 4 m2 /fysisk aktiv deltager har 24 personer lov til at danse tango i salen. Dette svarer til, at der max. må være 12 dansende par på dansegulvet til undervisning
• Hvis der er undervisere til stede, er disse inkluderet, og et hold kan derfor ikke under de nuværende regler have flere end 11 par.
• Hvert par skal ifølge Kulturministeriet danse med min. 2 m. afstand til andre dansende par, og dette skal respekteres efter bedste evne.
• Hvis vi sætter os på stolerækkerne, skal vi sidde med 1 meters mellemrum og udgør hver 2 m2 i rummet (fysisk inaktiv). Dvs dette areal går fra det samlede danseareal. Med andre ord følger:

         Siddende personer langs væggen                                        Danseareal m2                                                  Tilladte dansende par                                                         
 5 86 11
 10 76 9
 15 66 8
 20 56 7

At skifte partner er tilladt ved holdundervisning. Tango Aalborg anbefaler følgende herom:
  •  Alle skal føle sig trygge ved at møde frem til holdundervisning. Det skal respekteres, hvis folk ikke ønsker at skifte partner.
  • Hvis man skifter partner i undervisningen, anbefaler Tango Aalborg, at par indbyrdes aftaler med 1-2 andre par, at man skifter partner undervejs.
  • Undervisere kan guide danserne fysisk, selvfølgelig med en aftale herom

Foreningen har fokus på hygiejne.
Vi stiller spritgel op, har sæbe på toiletter og bruger engangshåndklæder. Vi aftørrer løbende dørhåndtag, borde, it-paneler o.l. med spritgel. Hvis der mangler hygiejnemidler, forefindes de i ”Coronakassen” i foreningsskabet.

  •  Vi bruger ikke af køkkenservicet (undtaget affaldsposer) men opfordrer jer til i stedet at medbringe egne drikkeflasker og det, I ønsker at spise.
  • Foreningen anbefaler at undgå sammenstimling i entreen og indgangspartiet til lokalerne for at respektere 2 m afstandskravet.
  • Man må som sædvanligt gerne skifte sko i salen.
  • Man er velkommen til at tage sine egne værnemidler med.
  • Vi vil have fokus på bedst mulig udluftning og udskiftning af luften i lokalet. Ved afslutning på holdundervisning skal der luftes ud og rengøres i min. i 10 min. til sidst.

Det er op til alle tangodeltagere at medvirke til at forebygge COVID-smitte, så man sammen med underviserne sikrer, at de samlede regler overholdes.

Tango Aalborgs bestyrelse

 



 



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram