Påskemilonga med Tangótica lørdag d. 6. april
Flere af Tango Aalborgs udrejsende tangodansere har oplevet Tangótica på deres hjemmebane i Göteborg, hvor de både i ´22 og ´23 har spillet op til dans - en fed oplevelse som godt kan tåle at blive delt på vores hjemmebane.
Orkestret, under ledelse af dirigenten Love Nilsson (blæserinstrumenter) fortolker med Jens Lundberg (bandoneon), Stefan Wingefors (klaver), Cecilia Hultcrantz (violin) og Fredrik Bergman (kontrabas) følsomt en blanding traditionel tango og jazzet tango nuevo. Sidstnævnte genre er tæt forbundet med Astor Piazzolla. Specielt for orkestret er at saxofonen er mindst lige så fremtrædende som bandoneonen, der normalt plejer at være det førende instrument.
Alt du skal gøre er at nyde de inciterende toner og danse med på Tangóticas fejlfri udførelse af nutidig og karakteristisk smuk og melankolsk tango. Glæd dig!
Halkær Kro, Mad og Kulturhus åbner dørene efter en længerevarende om- og tilbygning, så vi glæder os til atter at indtage det skønne og hyggelige dansegulv - til tonerne af skøn nutidig tangomusik.
Den hyggelige krostue er blevet erstattet af lækre nye lokaler, hvor vi har mulighed for at spise sammen inden dansegulvet skal varmes op til livekoncert ved vores dejlige TDJ Nana Bom Simonsen.
Kokkene på stedet tilbyder en skøn menu, med afsæt i Halkærs Kro's økologiske og smagfulde koncept. Der bliver masser at glæde sig til.
Oven i hatten har vi fået mulighed for at udbyde;
Tango Nuevo workshops med Elodie Labonne & Love Labonne Nilsson
Tango Nuevo tager for det meste udspring musikken; De utraditionelle beats skaber en anderledes følelsesmæssig oplevelse. Man danser til et lydbillede, som vi voksede op med, og som vi havde meningsfulde og følelsesmæssige oplevelser med og det inspirerer os til et andet flow, hvilket fører til at finde mere frihed og kreativitet i dansen.
"På vores Tango Nuevo hold lægger vi endnu mere vægt på samskabelse og det ligeværdige ansvar mellem fører og følger, for at finde og fastholde et ubesværet flow i dansen. Komfort og blødhed i omfavnelsen, klarhed i forslag og lydhørhed for begge roller"
Workshop 1 - Leading in following and following in leading to co-create the dance
Hvor lyttende kan du være som leder, og hvor lydhør kan du være som følger? Lad os spille i lineær og cirkulær bevægelse for at udforske nye dynamikker og måder at udtrykke musikken på.
Workshop 2 - Flydende entradaso og saccadas på den nemme måde.
Den ene åbner rummet, den anden tager rummet. Intet kompliceret, når begge dansere lytter og tager initiativ
Parvis tilmelding.
Niveau: letøvet - øvet
Program:
14 - 17 Tango Nuevo workshops, 2 x 75 min. Billet købes separat
18 - 20 Fællesspisning ( husk at bestille mad)
20 - 21 Dansegulvet åbnes ved TDJ Nana Bom Simonsen
21 - 23 Livekoncert med Tangótica
23 - 24 Cool down
Priser;
Workshops 2 x 75 min 150,-
Koncertbillet, Early Bird 200,- (indtil 29.02)
Koncertbillet, normalpris 225,-
Fællesspisning, 200,-
Billetter købes via Nemtilmeld her
Hvis du har lyst til at lytte til orkestret, så er de at finde på bl.a. Spotify
https://open.spotify.com/artist/3r5j88VdQLlyfXvxk4B68M?si=IVNZx_ShRAiF4ITymoaDnw
https://open.spotify.com/artist/58VpmibSYvPNLAheJMsn41?si=-0s4MKBzTBKOfxPTCkqQxQ